"Din praksis er der, hvor alting handler om dig -
Yoga er der, hvor alting forenes og handler om os"

Betina Stub Thygesen

Betinas undervisning kendetegnes ved fascinationen af formidling af yogateknikker- og terminologi, der bidrager til forståelse af integrationen af styrke og ro. Som elev opfordres du til at udforske din fysiske og mentale styrke og på samme tid at forstå dine begrænsninger. Kun sådan kan vi navigere i en verden, der er så kompleks, at det til tider er svært at begribe.

Betina er uddannet yogalærer i USA og har siden 2009 undervist mere end 4000 ugentlige hold i eget studie i Faaborg. Senest har undervisning på faste holdplaner viget pladsen, således at en større koncentration af tid nu kan dedikeres til privatundervisning, yogaretreats- og workshops - og naturligvis design og salg af Bella Beluga yogatøj.

Udover sin yogalæreruddannelse ved blandt andre Gina Norman, William Duprey og Sarah Powers er Betina cand. ling. merc fra Århus Universitet og har en kandidatgrad i ernæringsterapi fra Clayton College, USA.

Undervisning og Workshops

Yogaundervisning

Tilmeld

Foredrag og workshops

Ernæringsterapi & det at leve med en diagnose

Kontakt