Har du en Blender?

Hvis du har en blender kan du nemt lave en rigtig lækker dressing de sprøde salater og friske agurker, der netop nu er i sæson. Og det er NETOP dressingen, der ER opskriften her ... inspireret af en af mange uforglemmelige frokoster på Kira Sushi i Greenwich, USA - dette er husets dressing! Hvis man er heldig, har man en nabo med alt for mange agurker i drivhuset!
Grøn salat m. gulerod/ingefærdressing
-
1-2 hoveder sprød salat, skyllet og groft hakket
-
1 stor (økologisk) agurk, i tynde skiver
-
1 mellemstor gulerod
-
2 spsk. friskrevet ingefær
-
2 forårsløg
-
1⁄2 dl risvinseddike
-
2 spsk. æblesaft eller 1 tsk. æbleeddike og en smule honning
-
1 tsk. Tamari eller soja
-
en pæn sjat ristet sesamolie
-
salt og friskkværnet peber
Bland salat og agurk i en stor serveringsskål
Bland alle ingredienserne undtagen olien til dressingen i en foodprocessor eller blender og blend indtil du opnår en ensartet masse. Olien tilsættes i en tynd stråle, mens der fortsat blendes.
Dressingen hældes over salaten lige inden servering.
Dressingen holder sig i op til en uge, hvis den opbevares i køleskabet.