Septembers Himmel ...

Septembers Himmel ...

Det føles som en ekstra gave med en sommer, der synes at fortsætte langt længere end vi har fantasi til at forestile os. Sjældent har en dansk sommer været fyldt med mere udendørs aktivt samvær - yoga på strande, havne og skov - festivaller og fitness events har fyldt hver en lille by i det ganske land. Dejligt at vide og dejligt at have været en del af.

Her i Faaborg er yoga på havnen blevet en tradition på 5. år, der samler kendte og fremmede. Det er med taknemmelighed i nogle helt fantatiske rammer at byde alle velkommen. Det koster ingenting at deltage - husk at komme og være med næste år - det ville glæde os <3

Med en september måned, der er næsten en uge gammel, er vi dog klar til, at "de røde æbler løsner let fra træets trætte kviste". Holdplanerne er offentliggjorte, vinduerne pudset, maskinerne smurt og måtterne klar til at blive rullet ud.

Efter træningen og pulsen finder sit normale igen, vil vi glæde os til at trække en poncho af den allerfineste uld over hovedet, trække benene op under os og nyde en kop varm te mens efteråret (måske) sætter ind med blæst og regn.

Med ønsket om et rigtig dejligt efterår


You may also like View all