Græskar og Palmekål i perfekt symbiose!

Græskar og Palmekål i perfekt symbiose!

Jeg anbefaler i højeste grad, at du giver retten her en chance.

Du skal ikke være bekymret i forhold til at følge opskriften særlig præcist, for i bund og grund er der blot tale om en dampet grønkål med en topping af græskarmos!

Opskriften er inspireret af Dennis Cotter, som er en af mine all time “vegetar-helte-kokke”. Han har skrevet flere rigtig gode kogebøger med dejlige beskrivelser og anekdoter.

 

Du skal bruge:

1 bdt grønkål (gerne palmekål) i meget fine strimler
1 spsk olivenolie
1 stort løg i meget fine skiver
2 fed hvidløg, finthakket
1 spsk friskrevet ingefær
1 rød chili finthakket (tjek hvor stærk den er og juster i forhold til dine smagsløg ..!!)
2 tomater skåret i halvstore tern
Salt og peber

1 græskar, butternut eller hokaido, skrællet og i skåret i tern
2 æggeblommer (kan udelades)
en god klat smør eller 4 spsk olivenolie (jeg foretrækker smør)
revet muskatnød
1/2 tsk spidskommen
Salt
1 god håndfuld valnødder
ekstra olivenolie


Sautér løg og hvidløg i olivenolien i ca 10 minutter. Tilsæt derefter ingefær, chili, tomater, grønkål og en lille smule vand. Læg nu låg på og lad det hele simre i endnu 15 minutter.

Imens dampes græskartern, til de er helt møre.

Den dampede græskar piskes med æggeblommer, smør/olievenolige, muskat, spidskommen og salt. Jeg bruger en elektrisk håndmixer, så massen bliver virkeligblød og lækker! Man kan tilsætte en smule fløde eller anden vegansubstitut, hvis massen føles for tør!

Fordel nu grønkålsmassen i et tærtefad og læg græskarmosen ovenpå som et tætsluttende låg. På toppen af græskarmosen fordeles de halve valnødder og til allersidst et tyndt lag olivenolie.

Bag gratinen i ovnen i omkring 40 minutter ved 175 grader.

You may also like View all