Fermenteret Kål

Fermenteret Kål

Vores forfædre i nærmest alle kulturer har gjort brug af fermentering - i tusindevis af år.

Hvad end vi kalder det Sauerkraut, Kimchi, Kombucha, Miso, Yoghurt eller Kefir, så drejer det sig (bare) om mælkesyregærede fødevarer.

Processen har den fantastiske egenskab at danne "venlige" bakterier, som er SUPER gavnlige for vores tarmflora, hvor de danner et stærkt og nødvendigt forsvar mod uvelkomne mikroorganismer - samtidigt med at styrke fordøjelsen og kroppens evne til at optage optimal næring gennem tarmene.

DET er vigtigt!  For uden en sund, balanceret tarmflora, er kroppens immunforsvar svækket.

Oven i købet, så smager fermenterede sager rigtig godt - er simple og billige at producere.

Ikke mindst fermenteret hvidkål. Hæng dig ikke i detaljer omkring ingredienser og mængder - med undtagelse af saltet. Du skal bruge ca 20 g salt per kg grøntsager.

Opskriften herunder er virkelig dejlig og færdigfermenteret på omkring 2-3 uger.

Du skal bruge:
1/2 hvidkål i meget tynde strimler
1 stort kålblad (skal bruges til låg)
1 madæble i tynde strimler
1 revet gulerod
1 spsk revet ingefær
1 stk. knuste fennikelfrø
1 spsk salt (eller 20 g per 1 kg grønt)

Hele molevitten "æltes" grundigt i en stor skål. Brug hænderne og gå til den!

Efter ca 5 minutters kålmassage begynder kålen at safte. Nu hældes den på hele rene glas - inklusiv saften.

Læg et kålblad øverst, som et lille låg, så kålen holdes nede i glasset. Du skal ikke fylde glasset helt op - massen udvider sig nemlig en smule, når gæringen går i gang.

Stil glasset ved stuetemperatur - kig til kålen hver dag. Efter et par uger vil du se lidt aktivitet i væsken ... lidt ligesom sodavand. Nu er gæringen godt i gang og kålen klar til at spise.

Luk glasset helt til og sæt det i køleskabet.

Kålen kan holde sig i rigtig lang tid. Jeg tror aldrig jeg har oplevet, at den blev for gammel!

Spises til en rugbrødmad, som tilbehør til din aftensmad eller en omelet.